Bøger
Under en anden himmel
Hvem var Henri før han blev Henrik? Den mand som alle danskere over 10 år har en mening om og sikkert føler at de kendte, var en ganske anden før han mødte sin skæbne i London som 30-årig. Her fik han i 1965 ved et tilfælde en prinsesse, Danmarks tronfølger Margrethe, til bords.
Mich Vraas roman UNDER EN ANDEN HIMMEL er beretningen om drengen der kom til Fransk Indokina – det nuværende Nordvietnam – som spæd og tilbragte sine første fem år i Hanoi. Ritou (Henris kælenavn) var ældste søn af André, en driftig forretningsmand, hvis formue i dagens valuta formentlig skulle tælles i milliarder. I 1954 da franskmændene forlader Indokina, mister familien stort set alt og flytter til Sydfrankrig under langt mere beskedne forhold.
De næste årtier lever den unge Ritou en yderst omtumlet tilværelse med studier i Paris og Hongkong, rejser i Østen, krigstjeneste i Algeriet og endelig en lovende karriere inden for diplomatiet. Da han møder sin kommende hustru i London, er han netop blevet tilbudt en post på ambassaden i Hongkong.
I UNDER EN ANDEN HIMMEL fortæller Ritou sin farverige historie til Emma Kirby, en ung, engelsk kok som har reddet ham ned fra et bjerg i Sydfrankrig, hvor han flakkede omkring med en kurv fuld af nyfundne trøfler. De to udvikler et umage venskab, men Emma får aldrig at vide hvem hendes distingverede gæst er.
vaniljehuset
En slægtshistorie om ambitioner og svigt og den svære kunst at vide, hvad der er værd at stræbe efter i livet.
I slutningen af 1800-tallet vokser skomagerens søn Dusinius op i Odense som den tolvte i en søskendeflok. De trange forhold i barndomshjemmet gør ham sulten efter rigdom og anseelse, og allerede som otteårig er han i gang med at købe billigt og sælge dyrt. Som ung mand grundlægger han et handelsfirma – Vaniljehuset – som snart bliver et af landets førende.
Under et ophold på Hareskov Kuranstalt i 1929 ser den ældre, hjertesvage Dusinius tilbage på sit omtumlede liv, sin barndoms trængsler, sin ungdoms forvirrede kærlighedsforhold og de lyssky forretningsforbindelser han fik under Første Verdenskrig, og som endnu forfølger ham.
Fortællingen om krydderi- og husholdningsartikel-kongen Dusinius Dich lægger sig tæt op ad virkelige begivenheder og personer i datidens Odense og er inspireret af Mich Vraas egen familiehistorie.
Faith
"Danskerne er snedige; de tilpasser sig. Og nu gør de det igen. Nu vasker de blodet af deres hænder; nu vil de slette mindet om de hundrede tusinder hvis af liv de stjal for egen vindings skyld. Og så vil de sejle hjem og glemme os."
Sådan skriver Mich Vraa i bogen Faith, der er historien om, hvordan Danmark vandt og efter 250 år atter mistede sin koloni i Vestindien. Men romanen er mest af alt en handlingsmættet og intens fortælling om en stærk kvinde, Faith Netlock, i et helt særligt moment midt i en historisk begivenhed.
Læseren møder kvinden Faith i hendes private dagbog den 31. marts 1917, Transfer Day. Det er den dag, hvor danskerne forlader De Vestindiske øer, som nu overlades i hænderne på USA. Faith er fotograf, og selv om hun normalvis går til sine projekter med en hvis form for nysgerrighed og sund fornuft, så har hun ikke lyst til at overvære ceremonien.
Hun har nemlig svært ved at føle sig som en del af det, for hun har aldrig følt sig som dansker, og hun vil aldrig blive amerikaner. I hendes gener er der lidt af det hele: sort, hvid, indianer og kreol.
Haabet
Haabet er en hårrejsende fortælling fra en tid, hvor danskerne skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Det er en periode i Danmarkshistorien, som i mange år er blevet fejet ind under gulvtæppet, for vi vil allerhelst glemme det.
Mich Vraa har her formet det til en fortælling om kynisk udnyttelse og ubegribelig ondskab, men også til en historie om kærlighed og overlevelse under så godt som umulige vilkår.
Haabet er en bog for dig, der søger en velskrevet fortælling, som fanger dig, og giver dig indblik i en periode, som du måske ikke kender så meget til i forvejen.
Peters Kærlighed
Romanen Peters kærlighed giver læseren den utrolige historie om Peter von Scholten.
Peter von Scholten avancerede sig i løbet ad tolv år til fungerende generalguvernør over De Vestindiske Øer fra at være vejermester. Peter von Scholten tiltrådte den 14. juli 1827embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien.
Men præcis 21 år senere forlod han øen for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden sin rejse havde han - imod den danske konges og regerings ønske - fået modet og sagt de berømte ord, der satte en stopper for slaveriet i Dansk Vestindien: Now you are free!
Kontakt og booking
Du kan også kontakte os på 35 12 12 99 for booking eller [email protected]
